Arg-Tys & Esp-Par

Grundet familieferie til Thomas, er jeg eneste mand på skansen resten af VM, men igår var jeg gladeligt forhindret pga. bryllup i vennekredsen. Derfor så jeg ikke nogen af kampene igår, og jeg så heller ikke prologen.

Er der nogen der vil skrive en kommentar til kampene igår, ville det være super fint.

Farvel Brasil

Jeg må indrømme at jeg sidder og er mega skuffet. Ikke blot fordi jeg havde Brasilien som favorit til titlen, men også fordi at kampen bliver afgjort på sådan nogle latterlige fejl.
Det er altså ikke Filipe Melo’s mål. Det er tydeligt at se i langsom gengivelse at Julio Cesar har begge arme strakt ud, men at han rammer FORDI bolden. Det næste mål er jo håbløst forsvarsspil. Der er syv mod fire i feltet.

At Mark Van Bommel ikke får et gult kort må være fodboldhistoriens største skandale. Han laver i hvert fald fire store frispark de sidste ti minutter, og det fraregnet at han gennem de foregående 80, som altid, ligger lige på grænsen.

Brasilien er selv skyld i at de er ude. Efter at have domineret første halvleg giver de kampen væk.

(Martin Laursen (som i mine øjen er en forfærdelig kommentator) sagde at Robben var tilbage, og at man ikke kunne se at han havde været ude i så længe. I mine øjne spiller han en absolut middelmådig kamp, og får ikke skabt noget som helst. Det er Sneijder der sidder med alle kortene på det hold)

Optakt: Brasilien – Chile

Efter at have set to underholdene 1/8-finaler i går, hvor dommerne desværre stjal rampelyset, glæder jeg mig utroligt meget til aftenens opgør mellem Brasilien og Chile. Brasiliens VM har som ventet været med udgangspunktet i en kontrolleret defensiv og omstillingsspil i verdensklasse. Jeg havde håbet, at Dungas tropper ville overraske med lidt mere offensivt festfyrværkeri, men denne spillestil virker jo ekstrem effektiv.

Modsat har jeg været ekstremt imponeret over Chile. Hvor har det dog været sjovt at se dem spille. Der er fart i pasningsspillet, og kombineret med en usædvanlig lyst til at angribe hver gang, de får bolden, bliver det til noget der efterhånden er blevet en mangelvare: En offensiv tilgang til spillet. Når man snakker om Chile, er der en enkelt spiller, man bare ikke kan komme uden om. Alexis Sanchez er 21 år og spiller i Udinese. Eller det vil sige, at det gør han nok ikke efter VM. Sanchez har virkelig vist, hvorfor han betragtes som et megatalent. Med pågående udfordringer og en overnaturlig speed må han være enhver backs mareridt. Med Sanchez på holdet tror jeg, Chile har det krydderi, der gør, de har en chance mod Brasilien.

Alt i alt tror jeg på, at denne kamp kan blive den hidtil mest velspillede fodboldkamp ved dette VM. Mine forventninger er i top, og selvom jeg håber på, at Chile går videre, tror jeg, Brasilien har for stærke spillere på samtlige positioner til at lade sig kue. Et optimistisk bud på kampens resultat er 3-2 til Brasilien.

Statistikker

En anbefaling: På fifa.com kan man finde en meget bred vifte af analyser fra VM. Man kan sammenligne hold, enkelte spillere og krydskombinere. Jeg har fx sammenlignet Chr. Poulsen med Frank Lampard her: http://www.fifa.com/worldcup/statistics/players/compare/index.html#tA
=43941&tB=43941&pA=186373&pB=154949

Det er to spillere som har skuffet mig rigtig meget ved VM, og derfor kunne en sammenligning være spændende. Lav selv andre.

(Via et kompliceret rating system gives der karakterer til de enkelte spillere, hvor både løbedistance, pasninger, skud, tacklinger ol. er ingredienser i vurderingen. Faktisk viser det sig, at Jon Dal var DK’s bedste ved VM. Noget der nok overrasker de fleste! – han er placeret som VM’s pt 77. bedste spiller. Se hele listen her: http://www.fifa.com/worldcup/statistics/castrolindex/ranking.html)

England-Tyskland

Når røgen efter den fatale dommerfejl har lagt sig, så mener jeg nu alligevel at billedet må blive et andet. Vi så et engelsk mandskab, som ikke bare spillede under niveau, men som blev spillet af banen.
England har gennem VM vidst hvad der sker, når man begynder at ændre i organisationen. Capello spillede stort set hele kvalen med Gerrard og Lampard på midten, og med Joe Cole på kanten. Det er som om at de er bange for at det vil gå galt ved VM. I hvert fald har det ikke været svært at se, at holdet mangler rytme i opspillet. Hverken Milner, Barry eller Lampard har formået at sætte Rooney, Heskey og Defoe i scene, og reelt er det vil kun Gerrard der har været målfarlig med sin karakteristiske løb i dybden.
I kampen mod Tyskland så vi igen at opspillet stagnerer, og den fabelagtige energi England normalt spiller med, er helt væk i fx returløbet, hvor de hurtige tyskere med Özil, Klose og Podolski i spidsen, for lov til at kombinere sig forholdsvis upresset gennem midten. Det er uhørt.
England spiller kort og godt for langsomt og indirekte. Det er værd at notere sig at Rooney reelt ikke kommer til en chance i hele kampen. Og det er hans egen skyld eller holdets er vel underordnet, men problemet er jo klart. Nul Rooney = nul mål.

Tyskland har fomået at finde den rette synergi på holdet, hvor kreativiteten får lov at flyde fra Özil og Schweinsteiger, men Khedira og 4-backkæden arbejder som sindssyge. Og så må man bare tage hatten af for Klose, der står på pletten når holdet har brug for det. Det er imponerende.

Jo, kampen kunne have været meget anderledes hvis Lampard havde fået lov til at udligne. Men set over kampens 90 minutter, er det en helt fortjent vinder. Tyskland ville mest og kunne mest.

USA-Ghana

Skulle Afrika stadig være repræsenteret efter dagens match, ja så krævede det en sejr til Ghana. USA har vist at de er forbilledlige fightere, og det kunne måske være en stor mundfuld for ghaneserne. Hele Afrika eksploderede dog efter 5 min da udskældte (og små-voldige) Kevin-Prince Boateng scorede.
USA og Ghana vidste at være meget jævnbyrdige, og spillet bølgede frem og tilbage. USA virkede rystede efter scoringen, og Ghana vidste den energi amerikanerne manglede. Nogle gange skal der små ting til, før at kampen vender, og Robbie Findley ikke fik scoret på en oplagt mulighed, så var det alligevel med tro på tingene at USA kom ud til anden halvleg. USA vidste god energi, og efter en times spil kunne Landon Donovan omsætte et straffe til scoring. USA fortsatte presset, og havde reelt to kæmpe chancer for at afgøre det i ordinær tid, men Kingson i Ghanas mål, stod en meget flot kamp.

Første kamp i forlænget, og her skulle Asamoah Gyan ikke have meget plads. Efter blot et par minutter stak han i dybden, og placerede bolden sikkert over en fremstormende Tim Howard. Så skulle USA igen frem på banen, men denne gang lykkedes det ikke, omend holdet fremtvang nogle halve chancer.

USA forlader turneringen fordi deres organisation ikke er stram nok. De kæmper heroisk, og har nogle god spillere, men de lukker for mange mål ind, så kampene skal spilles for at lukke føringer, og det går ikke i længden.
Ghana spiller frisk fodbold, og har tro på egne evner. Det er spændende om det rækker i kvartfinalen mod Uruguay.

Uruguay-Sydkorea

Et drama udspillede sig allerede i den første 1/8-finale. Uruguay lukkede ingen mål ind i puljen, og holdet har en fantastisk stærk midterakse med Lugano, Perez, Forlan og Suarez.
Sydkorea havde store problemer med denne akse i første halvleg, og det blev bestemt ikke nemmere da SK’s målmand Jung Sung-Young lod et svagt indlæg fra Forlan passere, og Suarez således kunne bringe sit hold foran. Gennem hele første halvleg bragte SK bolden monotomt frem i midten, hvilket førte til ingenting. Uruguay stod godt i kæderne, og med evigt bevægelige Forlan på toppen var der dumt konstant uro for de små koreanerne.
Anden halvleg var noget anderledes, og SK fik pludselig gang i nogle hurtige kombinationer. De fik troen tilbage, og begyndte pludselig at presse de noget passive modstandere langt oppe på banen. Det gav pote da et indlæg ikke blev clearet i to omgang, og Lee Chung-Young kunne således uhindret heade en udligning ind.
At overlade initiativet til modstanderne igennem en hel halvleg sker sjældent ustraffet, og spørgsmålet var så, om Uruguay kunne bringe spillet længere frem igen. Sådanne spørgsmål er dog ikke nødvendige at svare på, når man har en mand som Suarez, som med et simpelt træk og en ordentlig hammer kanonerede sit land foran igen. Suarez og Forlan har begge et giftigt spark, og det gør det svære at dække op, for begge kan falde ned i banen, og begge kan søge dybden. Det giver en fremragende vekselvirkning mellem dem.

Det formåede Sydkorea ikke at gøre noget ved, og dermed sikrede Uruguay sig en plads i dette års kvartfinale.

Gruppe E+F+G+H

Grunden til at dette indlæg kommer så sent, er fordi at Thomas som tidligere nævnt er blevet student (tillykke) og jeg selv har været så skuffet og træt af VM efter at DK røg ud. Derfor er vi kommet lidt efter med grupperne. Da folk nok efterhånden har konkluderet, vil vi ikke gøre meget ved det. Ganske kort:

Konklusion: Noget overraskende blev det Japan der spillede sig videre fra gr. E. De leverede nogle fine præstationer, og vandt begge deres kampe mod de direkte konkurrenter. DK kendte ikke deres besøgelsestid, og røg ud på alt for mange personlige fejl. Skader og dårlig form ødelagde også meget for Morten Olsen. Holland vandt på walk-overs, men skal op i højere gear hvis de for alvor skal være farlige.
Italien lavede megasensationen og røg ud, efter en gruppe hvor meget var åbent til det sidste. Slovakiet kæmpede sejren hjem, og kan blive en svær mundfuld for Holland. NZ tabte højst overraskende ingen kampe, men da de heller ikke vandt, er gruppespillet endestation. NZ med Reid må være lykkelige for det flotte resultat. Paraguay er ved at komme i form, og er en blandt 5 sydamerikanske hold som går efter titlen.
Bomberpuljen endte som forudset med Brasilien som gruppevinder, og enten Portugal eller Elfenbenskysten på andenpladsen. Det blev Portugal pga. storsejren mod Nordkorea, der ender sidst med 0 point. Brasilien mangler også at komme op i gear, og skal spille hurtigere på den sidste tredjedel, hvis de vil vinde titlen. Portugal kan få det meget svært allerede i den kommende kamp mod Spanien.
For Spanien er kommet fint fra start rent spillemæssigt. OK, en kæmpebrøler mod Schweiz gjorde tingene komplicerede, men med to sejre og Chile og Honduras gik det alligevel. Chile sikrede sig videre avancement på bekostning af Schweiz, som på trods af sin fine sejr over Spanien ikke formåede at afgøre tingene selv.

Gruppe D

Efter en sindssyg afslutning på en underlig gruppe, måtte Serbien og Australien takke af for denne gang, mens Tyskland vinder gruppen efter en sejr over Ghana, der således bliver 2′er i gruppe D.

Konklusion: Gruppen var efter min mening en af de mest åbne inden slutrunden gik igang, og det vidste sig at holde stik – dog ikke med Serbien i så markant en hovedrolle som jeg havde håbet og forventet. Serbien ødelagde det for sig selv, ved ikke at ville spille fodbold i første kamp mod Ghana. To underlige straffespark i de to første kampe, begge efter hands, førte til at man mistænkte Serbien for slet ikke at VILLE vinde.
Australien fik smidt alle sine stjerner ud, og dermed var de reelt ude. De anede dog miraklet efter en føring på 2-0 over Serbien i sidste kamp, men der var langt til de 4-0 som ville bringe dem videre.
Ghana og Tyskland har vist det bedste spil, det mest direkte og aggressive, og det er dem som vil mest med bolden. Derfor er det klart fortjent at det er de to hold der går videre.
Således kan Afrika glæde sig over at ét hold går videre. Det bliver formentlig også det eneste. Med mindre alt går galt for Portugal…
Serbien der var min personlige favorit, skuffede og kan kun takke sig selv for at det ikke blev til mere.
Özil, der blev ungdoms-VM’s bedste spiller sidste år, er trådt i karakter, og det er netop sådan en spiller Tyskland har manglet efter at Ballack er meldt ude. Så måske er der håb for Der Deutschland ?!??!

Gruppe C

Efter en afgørende sidste runde fandt England vej til 1/8 sammen med USA der reddede sig med en scoring i overtiden fra veteranen Landon Donovan. Grækenland og Algeriet må rejse hjem.

Konklusion: England har selv bragt i den penible situation, at en 2. plads i en af de (på papiret) letteste grupper, giver anledning til en knald-eller-fald kamp mod Tyskland. England har et superstærkt hold, men kan godt komme i problemer mod Tyskland. Jeg fornemmer at de fleste mener den kamp er 50-50, selvom jeg må indrømme at jeg har England som klart favorit.
USA får lov at følge England, eller egentlig er det jo omvendt, for USA vandt gruppen, og det er kommet i stand ved at de har vist den største fightervilje. Slovenien ville kun noget den sidste halve time mod Algeriet, og Algeriet kom først over fem afslutninger inden for rammen i den sidste kamp mod USA. Det er altså de mest ambitiøse hold der går videre.
USA skal op imod Ghana, og det giver den noget specielle situation at enten Uruguay, Sydkorea, USA eller Ghana er sikre på en plads i semifinalen. Det vil sige at vi allerede nu ved, at der kommer en kæmpe sensation ved dette VM. Personligt hælder jeg mest til Uruguay, som har vist det bedste spil, og som på papiret har det bedste og mest erfarne hold.

Hvem tror i på?